Kom godt i gang.

Kom godt i gang

Kom godt i gang med hjemmesiden

For at du kan komme i gang med at designe klinikkens hjemmeside, har vi samlet alle relevante informationer og vejledninger på denne side. Så er du hurtigt i gang og du kan altid finde hjælp her på siden. 

 

Brugerfladen er nem for jer og intuitiv at arbejde med. Det gør det nemt og enkelt at sætte hjemmesiden op og den daglige vedligehold kan håndteres med et minimum af tid og ressourcer.

 

NOVAX A/S ønsker dig god fornøjelse.

Generel information.

Så nemt er det at komme i gang med din nye hjemmeside!

Hvis du ønsker at bruge den nye skabelon i klinikken, er det nemt og enkelt at bestille og komme i gang med skabelonen.

Processen er som følger:

  1. Du kan bestille din nye hjemmeside via NOVAX Webshoppen. Du kan tilgå webshoppen via NOVAX-systemet - du skal blot finde og klikke på linket 'NOVAX Webshop' i fanen Links. 
  2. Vores web-konsulent modtager din bestilling og kontakter dig for videre dialog, baseret på din bestilling i webshoppen.
  3. Du modtager en e-mail med et link til hjemmeside-systemet. Ved at klikke på dette link, får du mulighed for at oprette et personligt kodeord til systemet.
  4. Herefter er du klar til at begynde opsætningen af din hjemmeside. På denne hjemmeside kan du finde hjælp og vejledning til systemet, så redigeringsarbejdet kan laves med minimal indsats.
  5. Når du har designet hjemmesiden færdig, kontakter du blot NOVAX' web-konsulent med henblik på at gøre hjemmesiden aktiv overfor dine patienter.

Du skal arbejde i to forskellige vinduer - så er du godt på vej!

Når du skal sætte klinikkens nye hjemmeside op, er det vigtigt at skelne imellem de to forskellige vinduer, du skal arbejde med. Det er nemlig en systematik, der vil gå igen i undervisningsmaterialet og som gør det endnu nemmere for dig at arbejde med systemet, hvis man har overblik over forskellen på de to vinduer:

Hjemmeside
Det er betegnelsen for den side, som er klinikkens ansigt ud mod patienter. Når du laver ændringer, vil disse blive synlige for patienterne her.

  

Backend (Umbraco)
Det system, hvor du foretager ændringer og opdateringer, som bliver synlige på hjemmesiden, kalder vi for backend. Det er her du logger ind og designer siden. 

Velkommen til redigeringsværktøjet, dit primære arbejdsredskab!

Når du har bestilt klinikkens nye hjemmeside via NOVAX' webshop og denne er bekræftet i vores webkonsulent, vil du modtage en invitations e-mail med et link, som vil guide dig til backend'en. 

 

Her skal du først lave dit personlige password, hvorefter du får adgang til redigeringssystemet. Det er dit primære arbejdsredskab, når du skal designe og redigere hjemmesiden.

Din nye hjemmeside er lavet som en Onepager. Det vil sige, at hjemmesiden består af sektioner fremfor sider. Det har den fordel, at du ikke skal navigere rundt i en omfattende struktur for at finde de steder, hvor du gerne vil redigere klinikkens hjemmeside. Når du først har indtastet klinikkens stamdata, skal du blot koncentrere dig om sektionerne. Du finder sektionerne ved at klikke på den lille pil ved siden af klinikkens navn ude til venstre.

Se dine ændringer løbende

Det første du skal gøre, inden du går i gang med at opbygge siden, er at åbne den, så du kan se de ændringer, du laver løbende.

  1. Vælg punktet, hvor klinikkens navn står ude til venstre.
  2. Vælg Info fanen til højre.
  3. Klik på linket under Links.

 Siden åbner nu i en ny fane.

Når du har lavet en ændring, kan du se denne ved at vælge siden og taste (F5) for at genopfriske den og se ændringerne.

Vi starter med at udfylde klinikkens stamoplysinger

Inden vi dykker ned i sektionerne, skal du have angivet klinikkens stamoplysninger såsom adresse, telefonnummer og klinikkens navn.

Vælg punktet, hvor klinikkens navn står.


Fanen Design

  1. Skriv klinikkens navn her.
  2. Upload et logo, hvis klinikken har et.
  3. Hvis klinikken ikke har et logo, kan du her skrive to bogstaver, som så vil blive vist i stedet.
  4. Her vælger du et af de fire farvetemaer.
  5. Når du er færdig, trykker du på knappen Gem og udgiv.

 

Fanen Topinformationer

  1. Her kan du vælge om topinformationerne skal vises på siden.
  2. Skriv klinikkens navn her.
  3. Skriv klinikkens telefonnummer her.
  4. Når du er færdig, trykker du på knappen Gem og udgiv.

Grundlæggende viden om sektioner

Alle sektionerne gennemgås i detaljer længere nede på denne hjemmeside. Det er dog vigtigt at vide, at sektionerne er bygget ens op med tre faner:

 

Alle fanerne indeholder en lang række hjælpetekster, som vil hjælpe dig til at indtaste dit indhold i de rigtige tekstfelter. Du kan også altid finde hjælp til sektionerne her på siden.

Fanen Generelt

Denne fane vil variere fra sektion til sektion. Men generelt er det her, du har mulighed for at indtaste overskrift og tekster, som hovedsageligt er til intern brug. Det vil sige tekst, der kun vises i backend'en. Dog vil overskrifter på enkelte sektioner blive vist på hjemmesiden. Dette vil være angivet i hjælpeteksterne, som findes ud for hvert tekstfelt.

Fanen Indhold

Opbygningen af fanen Indhold vil ligeledes variere fra sektion til sektion. Det er dog generelt set her, du skal angive tekst og billeder, som skal vises på hjemmesiden. Hjælpeteksterne vil guide dig igennem arbejdet.

Fanen Info

Fanen Info er ens i alle sektioner. På fanen Info kan du se forskellige informationer om den enkelte sektion, f.eks. hvornår den er oprettet, sidst redigeret og af hvem.

Specialfunktioner.

SSL-certifikater.

Et SSL certifikat er en form for sikkerhedsforanstaltning på en hjemmeside, som alle hjemmesider der håndterer personlige oplysninger bør have. Derfor er det selvfølgelig inkluderet i prisen, når du køber en hjemmeside gennem os. 

Certifikatet har 2 overordnede funktioner:

1: At lave en sikker/krypteret forbindelse mellem hjemmesideejeren og brugeren, sådan at den data der sendes imellem de to er krypteret og ikke kan bruges af andre med onde hensigter. 

2: Certifikatet indeholder informationer om ejeren. Det gør, at brugerne kan identificere at hjemmesiden og ejeren er korrekte og at det ikke er en falsk hjemmeside de anvender. Det gør patientens internetbrowser dem opmærksomme på hvis de ikke gør.

Hvis man ikke har et SSL certifikat på sin hjemmeside kan det have flere konsekvenser. En af de helt store er at I 2017 lavede Google en stor ændring på deres søgemaskine som slår hårdt ned på hjemmesider der ikke har et SSL certifikat. Den placerer dem simpelthen meget langt nede i søgeresultaterne.

De forskellige internetbrowsere (Google Chrome, Mozilla Firefox, Safari, Internet Explorer) har indbygget en advarsel overfor brugerne hvis de begiver sig ind på hjemmesider der ikke har et SSL certifikat.
Patienterne bliver simpelthen gjort opmærksomme på, at de er på vej ind på en hjemmeside man ikke mener er sikker. Det kan godt virke lidt uheldigt, når man nu har med patienter at gøre.

 

Lidt eksemler på hvordan det ser ud for patienterne når de går på hjemmesider uden SSL-certifikat

Explorer:
Image result for ssl certificate missing explorer

Chrome:

 

 

Safari:

Sikkerhedsadvarsler browser

 

SEO guide.

SEO guide

Hvad er SEO og hvordan arbejder man med det?

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, også kaldet søgemaskineoptimering. Formålet med søgemaskineoptimering er, at man – gennem en række søgeord, tekster og relevant indhold – kan få sin hjemmeside vist så højt som muligt i Googles søgeresultater.

SEO er komplekst og særligt hvis det drejer sig om nye hjemmesider, vil det tage noget tid, inden siden bliver fundet af Google. Der findes ikke noget ”quick fix” til at få siden placeret højt, dog kan man benytte sig af en række tiltag, som kan øge dine chancer for en god placering på Google.

Vi har udarbejdet en guide, så du kan få mest muligt af jeres SEO-indsats - se den her.