Har du en af de nedenstående kroniske sygdomme, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver vaccineret mod influenza, uanset din alder.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, hvis du har:

• kronisk lungesygdom f.eks. KOL eller astma
• hjerte-kar-sygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
• diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
• medfødt eller erhvervet immundefekt
• påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
• kronisk lever- og nyresvigt
• andre kroniske eller alvorlige sygdomme, hvor din tilstand ifølge din lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko 

Hvorfor er jeg i særlig risiko, hvis jeg har én af de nævnte sygdomme?

De forskellige sygdomme påvirker kroppen på forskellig måde, der blandt andet betyder, at man kan være i øget risiko for overhovedet at blive smittet, fordi immunforsvaret ikke virker helt, som det skal. Andre sygdomme påvirker kroppens evne til at bekæmpe infektionen, og det betyder, at man er i øget risiko for komplikationer som for eksempel lungebetændelse og for at få længerevarende og svære forløb.

Influenza kan også påvirke kroppen, så det er sværere at kontrollere den kroniske sygdom. Det er for eksempel tilfældet for diabetes, hvor høj feber gør det svært at regulere blodsukkeret ordentligt. 

Nedsæt din risiko

En influenzavaccination nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret. 

Influenzavaccination er gratis

Det er gratis at blive vaccineret mod influenza, hvis din læge har vurderet, at du har en af de sygdomme, der fremgår af listen ovenfor.

Tilbuddet om gratis vaccination varer fra den 1. oktober 2018 til den 31. december 2018. Gravide kan dog blive vaccineret frem til udgangen af februar 2019, og personer med immundefekt og deres husstandskontakter ligeså. Bestil tid hos din læge eller hold øje med vaccinationstilbud i din lokalavis. 

Vaccination i oktober og november 

Det er vigtigt, at du bliver vaccineret, inden influenzasæsonen starter, for at få den optimale effekt af vaccinationen. Det er bedst at blive vaccineret fra begyndelsen af oktober måned til slutningen af november måned. Der går nemlig 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte.

Vaccinens effekt

Vaccinens effekt holder cirka seks måneder. Du er ikke beskyttet mod influenza, selvom du har haft sygdommen før, fordi influenzatyperne ændrer sig hele tiden. Derfor skal du vaccineres hvert år.

I 2015 og 2016 har Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen gennemført et større studie af sygdomsbyrden i Danmark. 

Som resultat af studiet er der udgivet tre rapporter:

• Sygdomsbyrden i Danmark: Sygdomme
• Sygdomsbyrden i Danmark: Risikofaktorer
• Sygdomsbyrden i Danmark: Ulykker, selvskade og selvmord 

Studiet har anvendt epidemiologiske metoder med data fra en række danske registre samt Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013.

Rapporterne skal bidrage til et opdateret beslutningsgrundlag for prioritering, planlægning, forskning og uddannelse på sundhedsområdet, samt give mulighed for at følge udviklingen over tid.

Sygdomsbyrden i Danmark: Sygdomme

Rapporten beskriver udvalgte konsekvenser af 21 markante sygdomme i den danske befolkning og sammenligner konsekvenser på tværs af sygdomme. Konsekvenserne vil blive opgjort i forhold til køns- og uddannelsesforskelle. Sygdommene omfatter både psykiatriske og somatiske sygdomme med både høj og lav dødelighed.

Rapporten præsenterer beregninger af: Forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i almen praksis, førtidspensioner, sygedage, omkostninger til behandling, sparede fremtidige omkostninger og produktionstab.

Sygdommene er valgt ud fra opgørelsen af de mest belastende sygdomme i Danmark fra det internationale Global Burden of Disease (GBD) studie over ”tabte leveår” og ”leveår med nedsat funktionsevne” i 188 lande.

Rapporten blev udgivet 8. september 2015 og opdateret 29. september 2015:

• Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme 

Trykt udgave

Rapporten kan rekvireres gratis mod betaling af porto og forsendelsesomkostninger hos Rosendahls Boghandel

Forekomsten af kræft stiger og en tredjedel af alle danskere får kræft i løbet af deres liv. Lidt over 200.000 nulevende danskere har på et tidspunkt fået konstateret kræft. 

Op mod en tredjedel til halvdelen af alle kræfttilfælde i en befolkning, som den danske kan forebygges ved at være opmærksom på risikofaktorerne for kræft.

Kræft er en samlebetegnelse for en række sygdomme, der har forskellige forløb og prognose. De forskellige kræftformer rammer forskelligt i befolknings- og aldersgrupper og kræver forskellige former for diagnostik og behandling. Der er også forskellige årsager til de enkelte kræftsygdomme og mulighederne for at forebygge er forskellige.

Udviklingen i kræftforekomsten har været stigende i alle de år, der har været en systematisk registrering af forekomsten - også når der tages højde for, at vi er blevet flere ældre, og at de diagnostiske metoder er blevet bedre.

Sundhedsstyrelsens rolle

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen på kræftområdet og rådgiver Sundheds- og Ældreministeriet i forhold til behandling af kræft.

For at understøtte at kræft opdages og behandles hurtigt, effektivt og med ensartet høj kvalitet, har vi udarbejdet en række anbefalinger og retningslinjer på kræftområdet. Det omfatter:

• Nationale kræftplaner
• Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer
• Forløbsprogram for rehabilitering og palliation
• Indsats mod senfølger

Vi arbejder løbende på - sammen med regionerne, kommunerne og de faglige miljøer - at forbedre forebyggelsen, opsporingen, udredningen, behandlingen og opfølgningen af kræft. Sundhedsstyrelsen informerer om risikofaktorer for kræft og udarbejder standarder for udredning, behandling, opfølgning samt rehabilitering og palliation. Styrelsen har gennemført en række kampagner bl.a. om forebyggelse af rygestart blandt børn og unge. Derudover følger og drøfter vi udviklingen inden for kræftområdet i Udvalg for Kræft og Task Force for patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Her på hjemmesiden findes også oversigter over vores publikationer, kampagner, samt henvisninger til gældende lovgivning.

Sjældne sygdomme er en samlebetegnelse for en række sjældne oftest medfødte, arvelige komplekse og alvorlige sygdomme og tilstande, der kræver særlig viden og sagkundskab, og som har behov for en højtspecialiseret særlig veltilrettelagt koordineret indsats i form af højtspecialiseret diagnostik, behandling, opfølgning og kontrol samlet 1-2 steder i sygehusvæsenet.

I Danmark bliver mange hundrede mennesker hvert år diagnosticeret med at have en sjælden sygdom. Mange af sygdommene er meget sjældne med 1-2 tilfælde om året. Sygdommene repræsenterer cirka 800 forskellige sjældne diagnoser. Selvom den enkelte sygdom kan være meget sjælden, svarer det samlede antal af de forskellige sjældne sygdomme til, at cirka 30.000-50.000 danskere lever med en sjælden sygdom. 

Sygdommene kan ofte ikke helbredes, men med relevant indsats kan følger af sygdommene eventuelt forebygges, begrænses eller behandles, og patienterne dermed sikres bedre livskvalitet og overlevelse.

National strategi for sjældne sygdomme (2014)

I 2009 tilsluttede Danmark sig en henstilling fra EU's Ministerråd om, at alle EU-medlemslande skulle udarbejde en strategi eller en handlingsplan for sjældne sygdomme med henblik på en styrket indsats over for disse sygdomme. Den nationale strategi for sjældne sygdomme fra 2014 gør status og indeholder en lang række forslag og anbefalinger i relation til området sjældne sygdomme.

Genoptræning

Genoptræning omfatter træning af kroppens funktioner og træning af aktiviteter, dvs. træning af funktionsnedsættelser i relation til fx bevægeapparatet, mentale funktioner, sanser m.fl. samt træning af aktivitetsbegrænsninger i relation til fx bevægelse og færden, omsorg for sig selv, kommunikation m.v.

Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, så det er muligt at vende tilbage til hverdagen på den bedst mulige måde.

Rehabilitering

Rehabilitering omfatter genoptræning og andre indsatser rettet mod patientens funktionsevne, herunder psykosociale indsatser, patientuddannelse, støttende og kompenserende indsatser m.fl., samt indsatser rettet mod uddannelse og beskæftigelse. Behandling kan indgå som en del af rehabiliteringen.

Sundhedsstyrelsen har en række initiativer i gang i forhold til genoptræning og rehabilitering af forskellige patientgrupper, blandt andet i form af faglige anbefalinger. Organisering og koordinering af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser på tværs af faggrupper og sektorer er endvidere væsentlige for den samlede kvalitet af rehabiliteringen.

Links

Notat om øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus 

Publikation "Regionernes forebyggelsesopgaver - en vejledning til Sundhedslovens §119, stk. 3"

Publikation "Rehabilitering for kræftpatienter i pakkeforløb"